top of page

La Marmotte 2013

Col du Glandon, Col de Telegraphe, Col du Galibier og Alpe D' Huez. Mytiske steder hvis navne runger kraftfuldt og respektindgyende i dalene under dem. Steder hvor dramaer har udspillet sig, store mestrer er abdiceret, epoker er slut og nye stjerner er trådt ind på den store scene.



Merckx, Anquetil, Hinault, Fignon, Bahamontes, Van Impe, Coppi, Indurain, Armstrong, Gaul, Gimondi, Poulidor, Zoetemelk, Thévenet og LeMond. Alle store navne, der sat deres præg og aftryk disse steder. Tinderne og de store stjerner, uløseligt forbundet. Begge er de en del af hinandens historie. "



Hes like a cable-car on a steel wire rope" sagde løbsdirektør Jacques Goddet om Fausto Coppi, dengang Coppi smadrede feltet op af Galibier på vej mod hans berømte sejr i Sestriere i 1952. Eller dengang i 1998 hvor Pantani, i et frygtelig uvejr, grundlagde sin samlet sejr med et uimodståeligt ryk. Kun det franske håb Luc Leblanc forsøgte at gå med, men måtte hurtigt slippe den lille italiener.


Sådan er der så mange histo
rier om mod, sejre, nederlag og store øjeblikke, der knytter sig til disse steder. Det er inden for rammerne af disse og med respekt for historiens vingesus, at Team Fakta's ryttere hvert år begiver sig ud på La Marmotte's 174 kilometers strabaserende bjergridt. La Marmotte... Et løb hvor ingen kan gemme sig. Et løb hvor man på et tidspunkt kommer til at spille med åbne kort og bekende kulør. Et løb, som stiller store krav til rytternes evner, både de fysiske og mentale. Viljestyrke, udholdendhed og taktisk snilde er nogle er de ord, der er en del af nøglen til La Marmotte.

Grejsdalsløbet 

Grejsdalsløbet i terrænet rundt om Vejle og byder på en perlerække af varierende oplevelser. Ruten passerer Grejsdalen, løber gennem forårsklædte skove, langs med Vejle Fjord og snor sig gennem den smukke Vejle Ådal. Da løbet samtidig afvikles i noget af det mest kuperede terræn herhjemme vil det, modsat Ullerødløbet, være en kærkommen lejlighed for holdets grimpeurs til at vise farverne. Undervejs på ruten skal hele 23 bakker passeres, heriblandt klassikeren kendt fra Post Danmark Rundt – Kiddesvej, samt Munkebjerg bakken og den afsluttende Gl. Kongevej, som visse steder stiger op til 24%.

Løbet er 200 km med tre depoter undervejs.

Esbern Snares Løbet

Dette er et forholdsvis nyt løb i kalenderen, men fra Thomas Vangshardt, som tog turen sidst år, er meldingen at dette løb ligger lige til højre benet til mange af Team Fakta’s ryttere.

De 150 km, som ruten lyder på, tager rytterne via landsbyer og kringlede veje ud til E155, hvor Bregningebakken er turens første prøvelse.
Herefter går det ned af til Eskebjerg Vesterlyng, som er et enestående naturområde med løsgående heste og køer. Når Havnsø er rundet går det langs stranden, og efter 35 km når man Sanddobberne og derefter det nordlige depot. Herfra er der 1 km til Kårup Bakke, der byder rytterne velkommen til bjergene og her gælder det altså om at holde sig til og fremme i feltet. Col Du Kårup vil være stedet hvor den første udskilning sker. De næste 40 km kommer bakkerne som perler på en snor, hvorefter man igen kan dreje ind ved det nordlige depot. Herefter er ruten rimelig flad indtil feltet, eller rettere sagt grupperne (feltet vil være sprængt til atomer) møder Bjergsted bakke efter knap 105 km. Vel gennem Svebølle kommer en dejlig nedkørsel hvorefter man passerer Strids Mølle og når det sidste depot.  Bakkerne ved Kattrup Gods og Buerup skal nu forceres, inden man runder Tissø og herfra venter de sidste bakker og 15 km inden man når målet og den traditionelle partyskinke med dertil hørende salatbuffet.
Ruten favoriserer de ryttere med den gode dagsform og næse for at placere sig rigtigt i feltet.
150 km med tre depoter undervejs.

Skjoldnæsholmløbet

Skjoldsnæsholmløbet har ry for at være et af de bedst arrangeret motionsløb herhjemme og, måske derfor, er løbet også et af de mest populære på årets kalender. Morten Vangshardt kan i hvert fald stå inde for at de lune deller og pastasalaten i målområdet er hele turen værd.

Løbet har start i Roskilde går derfra vest på hvor feltet ofte kører i modvind, hvilket vil stille store krav til Team Fakta’s disciplin og køreteknik (Måske skal vi have en ”konsulent” i gruppekørsel ind over træningen inden da – Er der nogen der har nummeret til Morten?). Ved Jyderup, efter små 75 km, drejer ruten stik øst – hvilket ofte betyder medvind – men herefter kommer de midtsjællandske alper som perler på en snor som nok skal gøre løbet hårdt.
 

Umiddelbart ligger løbet godt til Team Fakta’s allround ryttere  – og måske en af de ryttere som besidder en solid spurt på opløbet, som stiger let op mål.  Der vil derfor, med rette, være store forventninger fra holdkammeraterne til ryttere som Bahnemanden, Brændstrup, Simon – og måske endda Brormand.
145 km med tre depoter undervejs.

LØB 2013

9 Maj: Esbern Snares løbet 

12 Maj: Grejsdalsløbet

26 Maj: Skjoldnæsholmløbet 

30 Juni: Vaujany Master 

3 Juli: Prix Des Rousses

6 Juli: La Marmotte

7 Juli Grimpee de l'Alpe

RESULTATER & LØB

bottom of page