​Øm i måsen på "Åsen" 

​

Fem friske ungersvende dukkede op på vandrehjemmet i Hjärnap torsdag formiddag. Stemningen var lun og det var tydeligt at alle havde set frem til denne dag men også med en vis frygt for, hvad dagens bakketur ville ende med.



Elsvaag havde krydret sin ellers stigende formkurve med 1 uge dødsdruk St. Anton med JJ, så hans forventninger til ham selv var ikke store. JJ havde ikke siddet på sin racercykel siden August 2012 og han anede ikke hvor meget spinningtimerne havde gjort for dagsformen.

Én, der havde store forventninger til sig selv var ex-kaptajnen, da han aftenen forinden havde nævnt for Dahl at han burde holde sine ben varme så han kunne lukke hullerne som ex-kaptajnen ville skabe konstant og hele tiden. Vi blev dog hurtigt klogere.

Turen startede godt i det i øvrigt flotte vejr. De fem gutter startede opkørslen mod tankstationen fra bagvejen en let stigning på 10 km som hurtigt skulle vise sig at trække tænder ud på især på den selvudråbte forhåndsfavorit ex-kaptajnen og Elsvaag, der lige skulle vænne sig til de svenske alper. Det skulle senere vise sig at det var ex-kaptajnens nyindkøbte carbonhjul med lukkede ringe ikke havde den ønskede aerodynamik og Ex-kaptajnen var derfor ringe kørende resten af dagen.

På toppen var kroppene nu varmet godt og grundigt op så efter en lille nedkørsel gik turen mod mashultvägen. En fin stigning, hvor JJ tidligere var vist gode takter og dette skulle igen vise sig at være tilfældet. Dahl og Kaptajnen satte hurtigt fra land, JJ kom på mellemhånd mens Ex-Kaptajnen og Elsvaag startede stigningen stille og roligt. Et stykke oppe af stigningen fandt JJ det gode tråd og brugte sin taktiske snilde til at fange Dahl og Kaptajnen. JJ passede dem begge i flot stil og vandt flot den første bakkespurt.

Efter en hurtig nedkørsel til kirken i Öster Karup, gik JJ atter i front på motorvejsstigningen op mod Rasta og på trods af skarp konkurrence fra Kaptajnen veg JJ ikke fra fronten og havde dermed allerede to vundne bjergspurter - hvad skulle det ikke blive til?

Efter det fladere stykke på toppen af Åsen ventede Sinarpsvägen, hvor gruppen til stor begejstring kunne konstatere at cykelcomputeren viste +7,2 grader, hvilket gjorde at humøret også steg et par grader. Jensen benyttede den samme taktik og røg afsted på den store klinge netop som bakken fladede lidt ud, Dahl og Kaptajnen gik efter. Hurtig fik Dahl hentet og sat JJ, men det var kun en stakket frist før Kaptajnen rykkede uimodståeligt væk fra hans to følgesvende. Som altid var der opsamling på toppen, hvor Kaptajnen var ved at få forfrysninger i tæerne grundet den lange ventetid på Ex-Kaptajnen - men nok om det, turen gik herefter ad en alternativ rute som Ex-kaptajnen havde udset sig. Normalt ville vi køre til Norrvikens Camping via Birgit Nilssons Väg og Rysslandsväg, men denne gang gik turen mod Torekov og Kattevik - en naturskøn rute, som til gruppens store overraskelse og forundring viste sig at være spærret lige inden de sidste serpentiner sving inden vandet. Gruppen blev dog enige om at vejen umuligt kunne være i så dårlig stand at fem toptrimmet faktaryttere ikke kunne snige sig forbi i rabatten? Det skulle dog vise sig at to Gravkøer havde gravet et 4 meter dybt hul, hvilket tvang den lille gruppe ned på stranden hvor det gik over stok og sten, og gennem alskens krat med raceren på skulderen. Om det var dette uforudsete element der gjorde at en del af Faktarytterne var ved at gå lidt sukkerkold, skal være usagt, men hvor om alting er, så besluttede gruppen at søge ly på campingpladsen og få en kop kaffe.

Campingpladsen's lille geschäft lignede dog mest et supermarked under stalin tiden - et par dåsecolaer, to glas kartofler, en flaske shampoo og, til alt held, to plader marabou var alt hvad der var tilbage på hylderne - så gruppen tog sig kærligt af colaerne og chokoladen.

Hos Elsvaag var der dog efterhånden ved at være udsolgt, så Kaptajnen foretog derfor en beslutning om at skippe golfbakken OG Erikstorpbakken, hvilket betød at næste knold på menuen var Tarravägen. En noget disorienteret Elsvaag nåede toppen i en tilstand som gjorde Kaptajnen en smule nervøs for hans ve og vel, hvorfor gruppen besluttet at vende næsen hjemad. Eneste minus var at bakken ved Lyavägen lå mellem gruppen og vandrehjemmet, hvor gruppen havde base på denne første tur til Åsen. På vej op ad Lyavägen havde Kaptajnen fået sjældent følgeskab af Ex-Kaptajnen, som fulgte godt med lige indtil det sidste venstresving, som gjorde at de kørte ind i en strid modvind og han måtte derfor give fortabt - igen, og det tilbagevendende spørgsmål om hjulenes aerodynamik blev igen bragt på banen af de resterende Faktaryttere.

Langt om længe nåede gruppen toppen af Åsen, og nu ventede kun den sidste lange nedkørsel til Hjärnarp. Det skulle dog vise sig, at selv ikke denne del af turen skulle forløbe udramatisk - midt på nedkørslen har dagens rokken frem og tilbage i sadlen gjort at Ex-Kaptajnen taber denne på nedkørslen og den altid loyale Dahl må samle alle stumperne op, som han til alt held finder i vejkanten. Lykken er dog kortvarig da Ex-Kaptajnen taber sadlen igen og på uforklarlig vis mister beslaget til sadlen, hvilket gør at han holder hviledag imorgen. Det vil han muligvis gøre sammen med Kaptajnen, som på trods af et triple dip i Dahl's Chamois Creme, døjer med efterveerne af et siddesår som han fik på den sidste tredjedel af dagens tur.

Efter dejlig middag på Centre Court, blev der handlet løs Godis og andre småting i det netop nyåbnet Willy's. Elsvaag købte bl.a. en Gainomax recovery, som vi håber har den ønskede effekt inden morgendagens tur og samtidig skal det blive spændende at se om Kaptajnens bagdel bliver klar, og ikke mindst om JJ endnu engang har diamanter i benene?