top of page

Blomsterløbet 2013

20. Maj har gennem historien været en skelsættende dato. I 1902 opnåede Cuba selvstændighed fra USA, i 1944 forsøgte officerer at myrde Adolf Hitler, og senest i 2006 vandt Finland for første gang Eurovision Song Contest ved gruppen Lordi med sangen Hard Rock Hallelujah. Og i det herrens år 2013, stod den så på cykelløb i Ganløse. Løbet har i mange år været en velbesøgte klassiker i Nordsjælland, og der var da også over 700 ryttere, der var mødt op på plænen ved Ganløse mølle.


Den egentlige baggrund var at JJ, i sin iver for at hale ind på Dentrup på Team Fakta ranglisten, lagt en noget ufin plan op til løbsdagen. Planen var at finde et løb samt stille 3 Team Fakta ryttere til start, hvoraf Dentrup ikke var en af dem.


Løbet blev fundet – Blomsterløbe tog  i Vejle fandt JJ frem til 3 medsammensvorne - Kaptajnen, Storklingchung og Els var klar til at stille op og Jonas Dentrups invitation var af "mærkværdige årsager" ikke kommet frem med posten.

Alt var timet og tilrettelagt - intet kunne gå galt!


Som det ordentlige menneske JJ er, var hans dårlige samvittighed overfor de resterende Team Fakta ryttere var desværre ved at æde ham op indvendigt og han måtte til sidst bekende sig til Dentrup samt invitere resten af Team Fakta holdet med. Man måtte til JJ store ærgelse efterfølgende konstatere at Dentrup var den ENESTE Fakta rytter der kunne og ønskede at stille op i Blomsterløbet.


Selv havde de fem fakta ryttere, som idag stillede til start, valgt at tage cyklen derud hvilket de ellers nødigt 
spilder deres kræfter på inden et så vigtigt løb som blomsterløbet.

På trods af sidste uges opsang omkring montering af dækindlæg blev holdet alligevel ramt af en punktering på vej til start...endnu engang var det Jonas Dentrup som stod for det uvillige stop (og det var endda på trods af at han havde monteret dækindlæg...påstod han). Da kaptajnen og hans følgesvende som hjalp Dentrup med dækket først fik åbnet og set hvordan dækindlægget nærmest lå krøllet sammen som en golfbold, blev de hurtige enige om at det ikke havde forhindret en punktering, men nærmere forsaget en!!


De 5 ryttere nåede efterfølgende til Ganløse og taktikken var at Kaptajnen og Si bare skulle køre afsted mens de 3 andre skulle lure løbet af, men som minimum skulle vente på hinanden.


Startskuddet lød og den samlede start gik over stok og sten. Løbet bestod af 4 sløjfer, hvor man for hver sløjfe kom igennem målområdet i Ganløse. Ude på den første sløjfe blev der sat et hæsblæsende tempo (sikkert fra 3650), som var mødt talstærkt op. Dog formåede Fakta gruppen at hænge på da målstregen blev krydset første gang (af fire) med lige omkring 40 km/t i snit. Herefter gik turen nordpå mod Gørløse og retur via Nørre Herlev.


Da 2 sløjfe var startet var Elsvaag desværre blevet hængtet af "bussen", så Dentrup og JJ overholdte deres aftale og ventede på deres holdkammerat.


De 3 havde netop indledt et fint samarbejde med en god lille gruppe da Elsvaag desværre bliver ramt af en punktering. Slangen blev skiftet mens der i mellemtiden strøg hele 3 "busser" forbi som de med fordel kunne have lagt sig med i.


Drengene måtte nu begive sig alene ud på de sidste 70 km. Dette er naturligvis ingen sag for 3 dygtige ryttere og de følgende 50 km. blev kørt i fint tempo og ikke mindst med højt humør.

 

2 Pinsedag er ikke dækindlæggenes dag!

Forrest var Simon og Kaptajnen ude på tredje omgang og benene var efterhånden kørt godt varme og begge sad med stort overskud og pønsede endda på at angribe, men det blev ved tanken, for da førergruppen kørte gennem Ganløse og ud på sidste sløjfe måtte kaptajnen sande at han var blevet offer for en punktering på bagdækket.... 2 Pinsedag er ikke dækindlæggenes dag! Si var derfor nu alene og Kaptajnen var noget nervøs for hvordan det nu skulle gå hans unge og urutineret løjtnant i kaptajnens fravær.



Med 8km tilbage følte storklingchung, at han havde diamanter i benene. Måløv byvej kender han, som sin egen rismark og han ved derfor, at ved Junghøjvej kommer der en hidsig kontrabakke og der havde han planlagt at sige tak for turen til feltet! Han får positioneret sig i front af feltet, og nogen vil mene, at han igen bliver målliderlig, hvilket resulteret i at han måtte trække feltet fra Toyota måløv til Junghøjvej. Feltet drejer til højre op ad den hidsige kontra bakke, stor grinende siger han til sig selv "tak for turen" og giver den 112% op ad den hidsige bakke. Det er en umulighed, at feltet kan sidde med på det ryk og ved toppen af bakken kigger han tilbage for nyde blikket, og til sin store forbavelse sidder feltet klods op ad sit hjul og i en bred vifte, som man ser det i fjerneren når feltet uenig om hvem der skal trække eller der køres paradekørsel. Desillusioneret må Si sidde bagerst i feltet og surmule resten af turen og kommer med hovedfeltet i mål.


Da Elsvaag, Dentrup og JJ skulle køre den sidste sløjfe på 23 km havde de fået følgeskab af 3 andre ryttere. En herre, som gerne bød sig til i fronten sammen med de 3 Fakta ryttere, samt 2 gutter som konsekvent lå bagerst og ingen intentioner havde om, at få vind på næsen.


Både Dentrup og JJ havde gode ben de sidste 10 km. De besluttede at de skulle stress-teste de 2 "blinde passagerer" ved at øge tempoet i tide og utide. Dette virkede, for minsandten om ikke at Poul og Nulle kom frem i feltet da der manglede 5 km. Om det var for at spille med musklerne eller det var betaling for liftet vides ikke.


De 2 gutter førte an i 3 km i et fornuftigt højt tempo, hvorefter Dentrup og JJ takkede for liftet og satte de 2 (og resten af gruppen) som træer i Hartzen - nu skulle der køres ræs!


Dentrup og JJ satte afsted i høj fart. Den snu JJ havde taget Dentrups hjul og havde planer om at blive der indtil afslutningen. JJ spidskompetencer er jo netop slutspurten, hvor Dentrup ikke kan træde skindet af en kop kakaomælk når det gælder afslutninger.


Den laver du ikke på mig mand!

Om Dentrup var røget i den berygtede zone eller om det var et taktisk forsøgt på at sætte JJ må guderne vide. Pludseligt tager Dentrup et 90 grader sving (fra cykelsti ud på vejen) og uden at varsle JJ om dette. JJ som kæmpede for at holde Dentrups hjul når heldigvis at afværge ulykken, men måtte stoppe op for at køre tilbage da cykelstien fortsatte i den helt forkerte retning.


Til JJs store forundring ser han ikke Dentrup vente på sin holdkammerat som han var ved at køre i grøften. Jonas Dentrup kigger lige tilbage på JJ og stikker derefter tempoet helt i vejret den sidste kilometer mod mål. Den usportslige Dentrup kan lugte en endnu større afstand til JJ i samlede regnskab. Den arrige JJ skriger - Den laver du ikke på mig mand - efterfulgt af ikke så pæne ord om feltmadrads, stikkersvin og kujon.


JJ får kæmpet sin cykel ud på vejbanen igen og kæmper alt hvad han har, men synes ikke at det 100 meter store hul i mellem de 2 bliver meget mindre. Ruten slutter med et højresving og derfra går det 400 let stigende mod mål. Da JJ drejer rundt i dette højresving ser han at hullet til Dentrup nu kun er 30 meter og JJ gør klar til slutspurten. JJ holder det høje tempo og finder samtidig den rigtige gearing, som skal sætte Dentrup endegyldigt på plads. Så sagt så gjort. JJ træder op til Dentrup og i et ryk er JJ The Pocket Rocket forbi ham og kører de sidste 100 meter i mål med en puls på 195.


En smuk afslutning, hvor retfærdigheden sejrede sidst. Efter en runde af æggesandwich, valgte holdet dog at trille til age mod byen - alt i alt en dejlig dag på havelågen.


Dagens resultat:
1. Simon Storklingchung
2. Jesper Jensen
3. Jonas Dentrup 
4. Jakob Elsvaag
5. Thomas Vangshardt DNF

bottom of page